23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Coop-direktør: Fakta vender minus til plus i 2019

Coop Danmark har tabt mange millioner de sidste seks år på Fakta-kæden. Men i år spår Coop-direktør sorte tal.

Dagligvarekæden kommer til at give overskud i 2019. Det forventer Coop-direktør Peter Høgsted, siger han i et interview med erhvervsmediet Finans.

Fakta, der sammen med Irma, Kvickly, SuperBrugsen og Dagli'Brugsen udgør Coops kæder, har ellers i flere år været en dyr forretning.

Ifølge Finans har kæden de sidste seks år haft et samlet underskud på 650 millioner kroner. I 2018 lukkede Coop for en lang række Fakta-butikker. Det var hovedparten af den restrukturering, der har kostet Coop 350 millioner kroner.

Derudover har Coop lavet nedskrivning relateret til Fakta for 270 millioner kroner, skriver Finans.

- Vi har været gennem en stor oprydning i Fakta. Derfor regner vi ret sikkert med sorte tal i kæden allerede i år, siger Peter Høgsted til Finans.

Peter Høgsted oplyser til Finans, at Kvickly har underskud på driften, mens Irma og Dagli'Brugsen kører rundt. Det er i SuperBrugsen-kæden, at Coop tjener størstedelen af sit overskud.

Ifølge Finans og Berlingske Business kan man i Coops årsregnskab læse, at Coop er blevet mindre men mere lønsom i 2018.

Fordi Coops kæder har lukket flere butikker, er omsætningen i Coop faldet. Men ifølge Coop er omsætningen vokset, hvis man sammenligner 2018 med 2017 i de butikker, der er blevet tilbage.

Coops resultat er vokset. Ifølge Finans hænger det også sammen med en ekstraordinær indtægt fra et salg af et ejendomskompleks i Aarhus.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109